Ramsdal - Et tilbud ved genplacering
Alle virksomheder møder på et tidspunkt den udfordring, som det er at skulle tilpasse medarbejderstaben til skiftende situationer. Og når et sådant behov opstår, kan et genplaceringsforløb ved Ramsdal Kompetence & Job være tilbuddet til de berørte. Forløbene kan tilrettelægges med varierende længde og tilpasses til forskellige faggrupper og niveauer.
Ramsdal Gruppen består af en række virksomheder med en bred kontaktflade til erhvervslivet. Den synergi, som dette skaber, resulterer i særlige jobåbninger, der kommer kandidaterne til nytte.
I forløbet sætter vi fokus på en individuel sparring og coaching. Derfor bliver grundlaget for forløbet den særlige handlingsplan, som kandidaten og Kompetence & Jobs konsulent sammen udarbejder allerede ved det første møde. handlingsplanen tager udgangspunkt i kandidatens personlige kompetencer og potentialer, der bliver kortlagt. Handlingsplanen indeholder en række delmål med kortere mellemrum og der vil indgå emner som:
- Jobbanker
- Jobsamtalen og samtaletræning
- Det personlige salg i jobsøgningen
- Udvælgelse af virksomheder
- Afklaring af den reelle jobsituation
- Udarbejdelse af personprofil
Selve genplaceringsforløbet er opbygget omkring en række individuelle, coachende samtaler med fokus på kandidatens afklarings-, vejlednings- og jobsøgningsproces. Ved ugentlige samtaler bliver der fulgt op på de seneste jobsøgningsaktiviter og gennem coaching og sparring bliver der lagt op til nye.
Afklaring
Kandidatens kompetencer og potentialer er råstoffet, der skal bygge vejen til et nyt job. Det er derfor altafgørende, at der gennemføres et omhyggeligt og præcist kompetencecheck, der afklarer, hvor kandidatens faglige og personlige kompetencer ligger. Interne statistikker ved Job & Karriere har vist, at denne tætte opfølgning og en arbejdsmarkedsrelateret handlingsplan giver en tydelig effekt for genplaceringen.
I en række tilfælde kan kandidaten have stor værdi af at deltage i en erhvervspsykologisk test. Konsulenterne ved Ramsdal Kompetence & Job er certificeret i brugen af testværktøjet, som er udviklet i et tæt samarbejde med en række øvrige konsulentvirksomheder og tilknyttede erhvervspsykologer. Testen får aldrig lov til at stå alene, men bliver altid fulgt op af en samtale. Her får kandidaten en grundig tilbagemelding på testresultatet, med særligt fokus på den enkeltes styrker og begrænsninger i forhold til jobmuligheder.
Vejledning
I de ugentlige samtaler arbejder konsulent og kandidat med en række konkrete temaer. Det er f.eks. kontaktformer til virksomheder, udnyttelse af databaser, udarbejdelsen af et salgbart CV, ansøgning og jobsamtale. Der bliver også arbejdet målrettet med kombinationen af profilbeskrivelse, stillingsanalyse samt faglig og geografisk mobilitet. Kandidaten bliver også introduceret til jobdatabaserne og deres muligheder, og ikke mindst hvordan de udnyttes bedst til at matche egen profil med ledige job.
Jobsøgning
Kandidatens ansøgning udgør sammen med CV’et det personlige salgsbrev, og Job & Karrieres konsulent vil i samarbejdet med kandidaten have stærkt fokus på at optimere disse. Derfor arbejdes der intenst med at målrette ansøgningen, give den en helstøbt opbygning og gøre den klar og præcis. Med konsulenten som sparringspartner og rådgiver inddrages konkrete eksempler på såvel de gode som de mindre gode ansøgninger.
Jobsamtalen indtager ligeledes en central plads i samtalerne og vil en række emner blive brat på bane. Hvordan klæder man sig til jobsamtalen og hvordan skal kropssproget være? Hvordan sælger man sig i en jobsamtale? Og hvordan kan man desværre nogle gange også sælge sig selv ud af jobbet?
Rådgivning
Ramsdal Kompetence & Jobs konsulenter, der gerne kommer til et uforbindende møde, har opbygget en betydelig viden om det danske arbejdsmarked og mulighederne på dette. Vi vil derfor kunne sammensætte et forløb, der er specielt tilpasset de særlige forhold omkring den enkelte virksomhed og de berørte medarbejdere, så virksomhed og medarbejder på bedste måde kommer videre.