Mentorfunktioner – Uddannelse af mentorer
Mentorordningen bruges, når en person har brug for en ekstraordinær indsats for at kunne opnå eller fastholdes i job, praktik, løntilskud eller et beskæftigelsestilbud.
Mentoren kan være en støtte på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen, men der kan også iværksættes sociale mentorforløb, hvor mentor ikke nødvendigvis er tilknyttet en virksomhed eller uddannelsesinstitution. Ramsdal samarbejder med en række jobcentre om funktionen som mentor, og herudover tilbydes mentoruddannelsen til både private og offentlige virksomheder.
En mentoruddannelse kan bygges op om de behov, der er på den enkelte virksomhed eller som optræder i forhold til den konkrete målgruppe. Strukturen kan aftales, således at uddannelsen kan passes ind i dagligdagen på virksomheden, og den kan afvikles såvel internt som eksternt.
Et generelt uddannelsesforløb tilrettelægges typisk med 2 + 1 undervisningsdage, hvor der arbejdes med oplæg, øvelser og forskellige former for cases. Der kan prioriteres ud fra en række temaer som målgruppekarakteristika, samtaleredskaber og dialogformer m.fl.
Ramsdal
- mennesker i job