Ramsdal – hvad og hvorfor?
Fælles for alle forretningsområder, enheder og medarbejdere i Ramsdal er, at vi arbejder med ”Mennesker i job”. Vi skaffer job, vi udvikler menneske til og i job og vi afklarer strategierne og rammerne for menneskers arbejdsliv i de danske virksomheder.
Først og fremmest medvirker vi til, at de danske virksomheder og de offentlige organisationer forsynes med de menneskelige ressourcer, som sikrer deres eksistens og udvikling. Vi ser det som vores rolle som aktør i arbejdsmarkedet at være med at skabe velfungerende og effektive organisationer.
At have et godt, passende og udfordrende job, som modsvarer evner og ambitioner, er centralt i de fleste menneskers liv. Derfor medvirker vi også til, at du som medarbejder får mulighed for at have den arbejdsmæssige hverdag, som giver værdi til dig og din arbejdsplads - uanset dine personlige forudsætninger, din funktion og din baggrund.
Ramsdals medarbejdere arbejder på alle niveauer og i alle sektorer i hele landet. Vi arbejder med de, som er langt fra arbejdsmarkedet og vi arbejder med topchefen i virksomheden – samt mennesker og jobs på alle organisatoriske niveauer her imellem.
- Vi skaffer job til kandidater og kandidater til jobs
- Vi udvikler mennesker til og i deres job
- Vi afklarer rammerne og strategierne