SOCIALØKONOMISK DESIGNVIRKSOMHED

Vi giver tøj, kostumer, møbler og rum nyt liv og nye funktioner


Superwerk er en Socialøkonomisk Virksomhed som sælger, restaurerer og redesigner genbrugstøj, møbler og kostumer i en charmerende fabriksbygning i Odense. Superwerk laver desuden bestillingsopgaver i forbindelse med design af rum og objekter til virksomheder, institutioner og privatpersoner.  

Superwerk er tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde og er tidligere kendt under navnet KoFaUM design.

Superwerk udspringer af KFUM Genbrug Odense, der siden 1995 har haft kontanthjælpsmodtagere i aktivering, både straksaktivering og afklaring af de helt unge, og senere alle aldersgrupper og nationaliteter. Sammen med Superwerks professionelle designere og faglærte håndværkere, udvikler og producerer deltagerne tøj, kostumer, møbler og rum af høj kvalitet. Virksomheden er miljøvenlig og arbejder med genbrug i fem værksteder: butik og tøjsortering, træværksted, malerværksted, møbelpolstring, værksted for tekstil, beklædning og kostumer.

Superwerk er en arbejdsplads, hvor mennesker genvinder selvrespekten og livskvaliteten – og opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som er vigtige i en professionel arbejdssituation.

Afdelingsleder - Superwerk Odense


Superwerk i Odense søger ny afdelingsleder!

Læs mere
“I KFUM’s Sociale Arbejde glæder vi os over det nye samarbejde, som forener det bedste fra flere verdener om en indsats for mennesker, der har brug for støtte til at komme videre i uddannelse eller arbejde.”

Morten Skov Mogensen, generalsekretær, KFUM’s Sociale Arbejde.

Afdelingsleder - Virksomhedsporten Svendborg


Virksomhedsporten i Svendborg søger ny afdelingsleder!

Læs mere

Fra bistand til selvforsørgelse - en succeshistorie


Det er ikke en underdrivelse at kalde det en succeshistorie, når 28 ud af 37 kontanthjælpsmodtagere er gået fra at være på kontanthjælp, til at de nu er i arbejde og selvforsørgende - eller er på vej til at blive det.

Læs mere

Virksomhedsporten, COOR & Ikast-Brande - Samarbejde der gør en forskel


”Deloitte og Kraka er gået sammen med Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Tech Ambassadøren og Den Sociale Kapitalfond om Small Great Nation Stafetten for at finde de bedste eksempler på dem, der gør en forskel. Vi leder derfor efter virksomheder, organisationer og ildsjæle, der gennem nytænkning og banebrydende løsninger løfter omstillingen til nye højder”.

Læs mere

Modtag nyheder

Få nyheder fra Ramsdal Gruppen direkte i din indbakke

Ledige jobs


Afdelingsleder i Odense og Svendborg med beskæftigelsesfaglig erfaring Odense & Svendborg

Hvem er vi? Virksomhedsporten A/S i Svendborg og Superwerk A/S i Odense er socialøkonomiske virksomheder, hvor formålet i begge tilfælde er at drive virksomhed på markedsvilkår og med et beskæftigelsesmæssigt perspektiv.

Medarbejder til vedligeholdelse af grønne områder Ribe/Esbjerg-området

Profil Match søger for kunde medarbejder til vedligeholdelse af grønne områder