Et særligt danskforløb hjalp Viktoriya til fast arbejde

Dansk er svært. Men det går meget hurtigere med at lære det, når man har et arbejde. På et særligt forløb lærer udenlandske VIA-dimittender i Horsens det danske sprog.

- Dansk er svært. Men det går meget hurtigere med at lære det, når man har et arbejde.

Det fastslår 24-årige Viktoriya Varbanova, som siden januar har arbejdet hos Affald og Trafik på Horsens Kommune. Den bulgarskfødte horsensianer havde forinden gået tre et halvt år på VIA University College som bygningsingeniør, med veje som speciale, da hun i fjor kom på et særligt forløb for udenlandske VIA-dimittender i Horsens. Et forløb, som Sprogcenter Midt har udviklet og som fandt sted hos Ramsdalgruppen.

- Jeg havde i forvejen haft dansk på sprogcentret, men med arbejde og studier var det svært at få tid til også at blive bedre til dansk. Jeg er faldet godt til i Horsens og jeg har fået mange venner, så jeg vil gerne blive. Det opfølgende kursus lærte mig en masse nyttigt om at skrive et cv på dansk og hvordan man går til jobinterview i Danmark – det er nemlig meget anderledes end i Bulgarien, siger Viktoriya, som også lærte om traditioner og uskrevne regler på danske arbejdspladser.

 

Hele tiden nye ord

Kort før jul faldt hun så over jobopslaget fra Horsens Kommune.

- Med det samme vidste jeg, at jobbet passede til mig. Jeg var lidt usikker på det danske sprog, så jeg endte med at skrive ansøgningen på engelsk – men jobinterviewet blev gennemført på dansk, og heldigvis valgte de at ansætte mig, siger den unge bulgarer tilfreds.

Hun lærer løbende nye ord og vendinger; ikke mindst i det fagsprog, der hører vejprojektering og planlægning til.

- Jeg skal stadig forbedre mit dansk – f.eks. når jeg taler med entreprenører er det vigtigt, at jeg er sikker på, hvad jeg siger. Men det går bedre hele tiden, og mine kolleger hjælper mig utroligt meget; både ved at tale langsomt af og til, men også ved at forklare mig, hvad ordene betyder, siger Viktoriya.

 

Mange nye fagudtryk

Sproglærer Jens Chr. Christensen, Sprogcenter Midt, forklarer at Horsens Kommune efter hendes ansættelse valgte at investere i eneundervisning, så Viktoriya fik endnu bedre fat i det danske sprog.

- Også inden for vejplanlægning er der et særligt fagsprog, og netop i disse år handler det ikke mindst om at planlægge vejforløbene, så overfladevandet fra f.eks. skybrud løber hurtigt væk uden at løbe ned i kloakkerne. Det er et eksempel på en helt aktuel diskussion med fagudtryk, som Viktoriya ikke nødvendigvis kendte fra sin undervisning på VIA, og i eneundervisningen tog vi ofte udgangspunkt i magasinet Trafik & Veje, som er et fagtidsskrift for vejteknikere, siger han og tilføjer, at enetimerne også handlede om social integration.

- Ofte kan udlændinge blive usikre, første gang de kommer ud på en dansk arbejdsplads, fordi omgangstonen kan være anderledes, end de er vant til. Mange er uforberedte på den danske ironi, og der skal vi fortælle, at drillerier på en dansk arbejdsplads som regel er et godt tegn, fordi vi helst driller dem, vi godt kan li’, siger Jens Chr. Christensen.

 

Forberedt på samtale

Han tilføjer, at mange af VIA-dimittenderne havde stort udbytte af en speciel del af kurset – nemlig den, hvor de bliver forberedt på en dansk jobsamtale.

- Mange af kursisterne er vant til, at den slags er et stringent interview, hvor chefen spørger og man svarer. I Danmark er der meget mere dialog, for når du kommer til jobsamtalen, er virksomheden som regel ikke i tvivl om din faglighed. De skal derimod vide, hvordan kemien er og hvordan kandidaten vil passe ind i det nuværende team – f.eks. ved at tale om fritidsinteresser, siger han.

Begrebet kaldes ”kulturel fluency” – det handler ikke om, hvorvidt man taler dansk flydende, men om man let glider ind på holdet med de værdier og uskrevne regler, der altid er på en arbejdsplads.

- Vi lærte kursisterne, at det er vigtigt at spille med og give lidt af sig selv i samtalen, når du går til jobsamtale i Danmark. Fagligheden betyder meget, men det personlige indtryk fra en samtale vægter højere, end mange af dem er vant til, siger Jens Chr. Christensen.

Kontakt: Margot Skyum, afdelingsleder Erhverv og Unge – 76 25 99 20 / 29 71 70 61.

For de 29 dimittender, der netop er blevet færdige med det særlige dimittend-forløb, ser statistikken således ud:

Kommet i job	7
Er eller har været i virksomhedspraktik	11
Er eller har været i løntilskudsjob	3
Har været i rotationsjob	2
Er i deltidsjob	1
Startet på masteruddannelse	1

 

I alt er altså 25 ud af 29 dimittender kommet tættere på arbejdsmarkedet efter forløbet.