Ramsdal Gruppen opkøber Plus Gruppen - og skaber ny stærk spiller i vikarbranchen

Ramsdal Profil Match opkøber Plus Gruppen og med etableringen af Ramsdal Plus Job skabes dermed en ny og stærkere virksomhed indenfor vikar- og rekrutteringsområdet.

Profil Match er en del af Ramsdal Gruppen, som er 7-dobbelt gazelle og et
velkonsolideret danskejet konsulenthus med kompetencer inden for hele HR-området.

Ramsdal Profil Match er i dag kendt som en landsdækkende leverandør af vikar- og
rekrutteringsydelser, baseret på effektive, fleksible og hurtige løsninger på
bemandingsområdet til både store og mindre virksomheder inden for især lager,
produktion og kontor.

Plus Gruppen beskæftiger sig primært med mandskabsudlejning inden for især
byggeri og værkstedsbranchen, og med Ramsdal Gruppens opkøb af Plus Gruppen
skabes dermed en stærk leverandør med en bredere profil – og der skabes mulighed
for i endnu højere grad at sikre det rette match mellem de tilknyttede vikarer og de
enkelte virksomheder.

”Med købet af Plus Gruppen vil vi fremover have bedre mulighed for at rekruttere
specialiserede medarbejdere til kunder i et bredere fagligt segment, og vi ønsker med
dette opkøb at skabe større sikkerhed for at vi kan imødekomme virksomhedernes
stigende efterspørgsel på fleksible bemandingsløsninger”, siger Ramsdal Gruppens
koncernchef Karl-Erik Nielsen.

De to virksomheder komplementerer hinanden på en række områder, og der er med
fusionen skabt gode muligheder for at realisere flere værdifulde synergier og dermed
en bedre service over for vores kunder. Netop mulighederne for at skabe bedre
løsninger for kunderne og de oplagte muligheder for at skabe høj grad af synergi som
følge af Ramsdal Gruppens og Plus Gruppens forskellige kompetencefelter har været
helt afgørende for parternes gensidige interesse i fusionen af selskaberne.

”I Plus Gruppen er vi rigtig glade for at aftalen med Ramsdal Gruppen er faldet på
plads”, siger direktør Micky Thygesen. ”Vi bibeholder med denne løsning vores
fantastiske medarbejdere, og den gode energi, og fremover vil vi som en helhed have
større mulighed for at tilbyde både vikarer og kunder præcis de løsninger, de ønsker
sig – uanset hvor de måtte befinde sig i Nord Europa”.

 

”Vi forventer ikke at væksten stopper her”, udtaler Karl-Erik Nielsen. ”Vi ser oplagte
muligheder ved en styrket positionering på bemandingsområdet med en større gruppe
af specialiserede vikarer – men også synergien ved et tæt samspil med de øvrige
selskaber i Ramsdal Gruppen vil sikre vores kunder mere effektive og
konkurrencedygtige tilbud”, siger Karl-Erik Nielsen.

Ramsdal Gruppen har i nogen tid været på udkig efter en partner med et stærkt
fundament på bemandingsløsninger inden for bygge- og anlægsbranchen, og det
næste mål kunne naturligt være en styrket positionering på andre områder inden for
Ramsdal Gruppens konsulentydelser. 

Med opkøbet af Plus Gruppen har Ramsdal Gruppen i dag kontorer i 14 danske og 4
udenlandske byer, og det vil fremover være muligt i endnu højere grad at kunne
levere løsninger til både nuværende og fremtidige kunder i hele Danmark og den
øvrige del af Nord Europa.

”Både timingen og ønsket hos begge parter om en stærkere positionering syntes
ideelt for fusionen, så der er ingen tvivl om, at det var det helt rette for os at gøre”
udtaler Karl-Erik Nielsen og Micky Thygesen i fællesskab.

 

For yderligere information:
Adm. direktør Karl-Erik Nielsen, tlf. 4060 6430. Email: ken@ramsdalgruppen.dk
Direktør Micky Thygesen, tlf. 2515 4499. Email: mt@plusvikar.dk