Fuldtid Print

Tilbudsleder til store anlægsprojekter - Risskov

Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på dansk byggeri og infrastruktur. Så er jobbet som tilbudsleder i MT Højgaard Danmarks tilbudsafdeling i Vestdanmark, lige noget for dig.

Vi søger en fagligt dygtig og udviklingsorienteret profil til en ny position som tilbudsleder med base i Risskov ved Aarhus. Du får en spændende dagligdag med stor indflydelse på afdelingens tilbudsarbejde og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om jobbet

Stillingen er en projektnær stilling, hvor du primært bruger din tid på eget kalkulations- og tilbudsarbejde samt på større projekter, hvor du skal koordinere og samle flere fagområders bidrag til en samlet tilbudsafgivelse. I den sammenhæng koordinerer du med øvrige sektioner og afdelinger i MT Højgaard Danmark, og du skaber overblik over deadlines og faglig kvalitet i tilbudsprocessen.

Kunderne er både offentlige og private bygherrer, og projekterne er ofte nogle af de helt store i den danske bygge-/anlægsbranche. Projekterne kan være internationale, hvor arbejdssproget typisk er engelsk.

Du refererer til vores tilbudschef, Andreas og sammen med ham får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbudsarbejdet i vores Anlægs-sektion. Afhængigt at lyst og evner vil det være muligt at udfylde en vis rolle i det opsøgende salgsarbejde.

Det ønsker vi os

Du har et godt overblik, du er god til at organisere, og du er først tilfreds når ”klaveret spiller”. Du er tydelig og dygtig til at kommunikere i både skrift og tale, og du har en god fornemmelse for at få et samarbejde til at fungere. Du er en god netværker – samarbejdspartnerne er mange, og en udadvendt og kontaktskabende natur er en nødvendighed i jobbet.

Fagligt har du et godt kendskab til bygge-/anlægsbranchen og til tilbudsarbejde fra en tidligere funktion som tilbudsleder/beregner. Du har en byggeteknisk uddannelse og gerne kendskab til Sigma. Du har erfaring med at analysere bygherrens behov og krav ud fra et udbudsmateriale, gerne i store udbud. Du er med din baggrund i stand til at skærpe det faglige niveau i vores tilbudsarbejde.

Det får du

Dette er et nyetableret job, og det betyder, at du selv skal være med til at skabe det! Noget ligger fast, men andet gør ikke, og du får således mulighed for, med det som du kan og interesserer dig for at definere jobindholdet og præge afdelingen i de kommende år.

Du får et job i en velfungerende tilbudsafdeling med et godt kollegaskab og i en virksomhed med en positiv samarbejdskultur. Fungerer du bedst i en virksomhed hvor holdninger og værdier ikke bare er tilfældige ord, men faktisk betyder noget i dagligdagen – så er MT Højgaard Danmark stedet for dig.

Få mere at vide og send os din ansøgning

Vi ser frem til at få en ansøgning og CV fra dig så hurtigt som muligt. Ansøgningen må meget gerne være kort, men læg gerne lidt flere kræfter i dit CV, således at vi kan se din baggrund. Vi gennemfører løbende samtaler.

Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte Carsten Andersen (tlf. 2815 6844) eller Jan Thomsen (tlf. 4040 7719) fra Ramsdal Executive, som hjælper med denne rekruttering. Send venligst din ansøgning til ans@ramsdalgruppen.dk 

Om os

MT Højgaard Danmark er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i mere end 100 år. Vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Mød os på https://mth.dk/