Fuldtid Print

Landsdækkende virksomhed søger administrativ medarbejder

I samarbejde med vores landsdækkende kunde i Middelfart søger vi en dygtig, ærlig og humoristisk administrativ medarbejder til varetagelse af administrative opgaver og kundeservice. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den øvrige administration i flere opgaver.


Du tilbydes høje ambitioner og selvstændighed

Du kommer du til at arbejde sammen med åbne, kompetente og engagerede kolleger i et miljø, hvor idéer og kreative løsninger bydes velkomne. Og det bliver alt sammen gjort med et stort smil på læben.

Du tilbydes et attraktivt vikariat, som blandt andet byder på samarbejde, sparring, god og konstruktiv ledelse samt en attraktiv lønpakke.

Vikariatet strækker sig på nuværende tidspunkt til og med d. 30. april 2019, dog med mulighed for forlængelse og/eller fastansættelse – såfremt der er gensidigt ønske om dette.

Der er opstart hurtigst muligt.

Dine primære arbejdsopgaver, som administrativ medarbejder, vil blandt andet være:

  • Kundeoprettelser i ERP-system
  • Tilbuds- og ordreoptag pr. mail og telefon, samt bearbejdning af disse
  • Dagligt tjek af fællesmail, herunder bearbejdning og koordinering med kollegaerne
  • Masterdata vedligeholdelse
  • Fakturering og genfremsendelse af faktura
  • Kreditering/korrektionsfakturering
  • Håndtering af kontoudtog
  • Reklamationsbehandling
  • Support og koordinering med sælgerne i marken
  • Ad hoc-opgaver

Udover dine primære opgaver, vil du også samarbejde med, og supportere dine kollegaer i afdelingen.

Positiv, struktureret og ledende sparringspartner

Vi forventer, at du har mod på en spændende stilling, hvor du har mulighed for at påvirke dine kollegaer – og hvor de har mulighed for at påvirke dig. Du skal trives i et dynamisk miljø, hvor der er mange bolde i luften og så skal du selvfølgelig have nogenlunde IT-kompetencer. Der arbejdes generelt i Navision, som du vil blive oplært i, såfremt dette er nødvendigt.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er analytisk og løsningsorienteret
  • Er struktureret og detaljeret i arbejdsform
  • Er udadvendt og kan kommunikere med alle mennesketyper på tværs af organisationen
  • Er lærenem og mødestabil
  • Har kendskab til kundeforespørgsler, tilbud- og ordreoptag samt kontrakthåndtering på B2B kunder
  • Har kendskab til administrative opgaver inden for salg og service

Landsdækkende cateringvirksomhed

Virksomheden har sit hovedsæde i Middelfart, men dækker hele landet, og har på nuværende tidspunkt cirka 12.000 kunder. Virksomheden leverer kaffe til alt fra små virksomheder til store nationale koncerner.

Blandt de mest væsentlige værdipunker er det interne miljø, energi og bæredygtighed. I mere end 50 år har dette dannet grundstenene, der nu er medvirkende til, at virksomheden er en af landets største cateringvirksomheder.

Er du den rette?

For at søge stillingen skal du oprette en profil på vores hjemmeside https://ramsdalpt.peopletrust.dk/candidate/ og tilføje dit CV og ansøgning.

Alternativt kan du også sende din ansøgning samt CV og billede pr. mail hurtigst muligt, mærket "Administration" til horsens@profilmatch.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 75 61 04 53.