Andet Print

Fysisk aktivt arbejde med biler

Leder du efter et job, hvor du skal bruge din krop og være fysisk aktiv? Et job, hvor du kommer til at arbejde med montering af dæk og fælge, i et spændende og hurtigt miljø?


For vores kunde, beliggende i Middelfart, søger Ramsdal Profil Match motiverede og stærke medarbejdere.

Jobbet

Jobbet er et fysisk aktivt arbejde, så du skal have den rette attitude og en god holdånd. Arbejdsopgaverne vil primært være montering af vinterdæk på fælge med brug af en kompressor. Jobbet bliver gjort stående og der vil være en del løft i løbet af en arbejdsdag. Du vil komme til at arbejde sammen med gode kollegaer i et hurtigt tempo. Der vil forekomme andre opgaver ad hoc.

Din profil:

  • Du er fysisk stærk og er vant til fysisk arbejde
  • Du kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • Du har hænderne skruet ordentligt på og bliver ikke skræmt af at omgås værktøj
  • Du er altid klar på at give en hjælpende hånd, hvis der er brug for det
  • Du har den rette attitude og holdånd

Det er ikke et krav med tidligere erfaring, da du vil blive oplært på jobbet.

Arbejdstider

Arbejdstiden er 07.00-15.30 og vi forventer, at der vil være tale om 2-5 vagter om ugen. Vi forventer dog også, at der til de bedste kandidater, vil være mulighed for en fuldtidsstilling og en mulig fastansættelse. Der kan opstå mulighed for at montere dækkene på biler, hvilket potentielt giver et længere forløb, da dette er bestemt af vejret.

Vores kunde

Vores kunde er førende inden for deres felt og specialiseret i at sælge varer fra en bred vifte af kategorier – alt fra cykler til håndklæder. De råder over mere end 70 butikker fordelt over hele Danmark og fra deres centralt beliggende lager i Middelfart er de stolte af, at kunne levere til deres kunder 24 timer i døgnet. 

Virksomheden har omkring 750 ansatte, hvoraf cirka 200 arbejder på lagre. De er velkendte for at anerkende deres medarbejderes hårde og dedikerede arbejde.

Interesseret?

For at søge stillingen kan du oprette en profil på vores hjemmeside https://ramsdalpt.peopletrust.dk/candidate/ og tilføje dit CV og ansøgning. Du kan også sende os en videoansøgning eller dit CV med billede til kolding@profilmatch.dk mærket "Hjul".

Inviteres du til en samtale, vil du blive bedt om at fremvise en kopi af din straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 75 61 03 53.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.