Andet Print

For vores kunde i Greve søger vi en erfaren truckfører til daghold

Vil du arbejde for en international virksomhed, hvor værdier og personalepolitik er et omdrejningspunkt? Hvor der er højt til loftet og engagerede kollegaer? Så har vi jobbet til dig!


Dit kommende arbejde

Som ny truckfører ved vores kunde vil du få frihed under ansvar og dit arbejde vil blive værdsat. Du vil blive en central brik i distribueringen af varer, særligt dem der ankommer til lagret i trailer. Ved ankomst til lagret skal varerne sorteres og distribueres internt, hvilket foregår både manuelt og med truck. Ligeledes bliver du også en central rolle ved varer der skal pakkes og eksporteres fra terminalen, og det dertil hørende interne logistiske arbejde på terminalen. Opgaverne varierer altså mellem læsning og lodsning, pluk og pak, og alt derimellem.

For at kunne indgå som en aktiv del af virksomheden er det derfor vigtigt, at du:

  • Har truckcertifikat
  • Har erfaring med rækketruck
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan opretholde overblik og tilgå opgaver med et smil
  • Kan forstå og tale dansk

Arbejdstid

Jobbet er et fast vikariat med gode muligheder for fastansættelse.

Jobbet er på dagholdet, hvor arbejdstider er mandag til fredag fra 08.00 til 16.00.

Der vil være opstart hurtigst muligt, hvorfor også vores samtaler bliver afholdt løbende.

Din kommende arbejdsplads

Virksomheden blev i 1900 grundlagt som en værdiskabende partner for erhvervslivet inden for transport, logistik og spedition. De har i dag 25 kontorer fordelt i seks lande og beskæftiger mere end 700 medarbejdere.

Organisationen er baseret på fem kerneværdier: Kvalitet, forpligtelse, ansvar, fokus og løsninger, som kan ses hele vejen gennem organisationen. Organisationen ved, at for at de kan leve op til deres værdier, har de brug for engagerede og inspirerende medarbejdere. Derfor arbejder de konstant med fokus på deres medarbejdere og lægger stor vægt på professionalitet, uddannelse samt attraktive arbejdsvilkår.

Er dette dit nye job?

For at søge stillingen kan du oprette en profil på vores hjemmeside https://ramsdalpt.peopletrust.dk/candidate/ og tilføje dit CV og ansøgning. Du kan også sende os en videoansøgning eller dit CV med billede til truck@profilmatch.dk mærket "Greve truck".

Inviteres du til en samtale, vil du blive bedt om at fremvise en kopi af din straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 56 66 06 86.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.