Fuldtid Print

Elektriker med ekspertise i alarmer og sikringsløsninger

For vores kunde, D. E. Electronics i Fredericia, søger vi en sikringstekniker til servicering og montering hos primært erhvervskunder.


Jobbet som sikringstekniker

Som sikringstekniker skal du servicere og installere blandt andet AIA og ADK sikringsløsninger for vore forskellige kunder, så der er tale om anlæg af alle størrelser.

Med stillingen bliver du en del af vores sikringsafdeling. Du vil få egen servicebil og mulighed for at køre ud hjemmefra – alt efter dine opgaver.

Du vil udføre opgaver, der er specielt tilpasset til den enkelte kunde og vil derfor ikke være fast-tilknyttet til ét sted.

Vores forventninger til dig

  • Du er serviceminded og udadvendt
  • Du trives med at have mange bolde i luften
  • Du arbejder selvstændigt
  • Du er målrettet, ihærdig og kan føre en opgave til ende
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og med et højt drive gør du dit arbejde til en æressag

Udover at du naturligvis besidder kompetencer inden for installation og servicering af AIA & ADK, så forventer vi også at du har:

  • Kørekort B
  • Erfaring inden for branchen

Tiltrædelse og ansøgningsfrist:

Jobbet ønskes tiltrådt hurtigst muligt.

Der afholdes samtaler løbende, i takt med indkommende ansøgninger, men der ventes gerne på den rette kandidat.

D. E. Electronics og dit kommende job

D. E. Electronic er en virksomhed i vækst, hvor fokus ligger på mekanisk og elektronisk sikring. Der arbejdes blandt andet med store kunder som Scandlines, Tulip og Lalandia, samt en række offentlige instanser og byggepladser. Én ting er sikkert; du kommer ikke til at mangle spændende opgaver. 

Du bliver en af de første i landet der får nye anlæg i hånden og derfor vil du arbejde med ny banebrydende teknologi og løbende tilegne dig ny viden.

Din arbejdsplads er tit forskellig og du vil møde mange mennesker; alt fra direktører, montører, viceværter osv. Du lærer hurtigt at samarbejde og prioriterer dine opgaver.  

Din arbejdsdag er planlagt og du stempler ind på opgaverne via din telefon.

Er du den rette person til stillingen?

Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til kolding@profilmatch.dk, og mærk venligst mailen "Elektriker".

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 75 61 04 53.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.