Da jeg har arbejdet med børn, unge og voksne i de fleste hjørner og kroge af samfundet, har jeg fået et solidt og smidigt fundament til at kunne arbejde som konsulent hos Ramsdal.
Selvom jeg er læreruddannet, har jeg bevæget mig rundt i forskellige funktioner som marketing med sælgertræning, højskolelærer, fængselslærer, ungdomsskolelærer og vejleder.
Jeg kan godt lide mennesker og er nysgerrig på, hvad hver enkelt indeholder og på, hvad der driver og motiverer ham.
Det er min styrke som konsulent, at kunne se den enkelte og arbejde kreativt med at finde muligheder, som både kan give et skub til den enkelte og gavne helheden.
Jeg har altid undervist og på vejledningsforløbene udfolder jeg min store glæde ved at formidle stoffet, så det giver mening.
Find din nærmeste Ramsdal kontakt
