Vikararbejde er et springbræt til arbejdsmarkedet

En undersøgelse viser, at vikararbejde er et springbræt til arbejdsmarkedet.


Vi har sagt det før, men vi siger det gerne igen: det er en god idé at arbejde som vikar.

En undersøgelse, fremlagt af Dansk Erhverv, viser, at hele 42 procent af de personer, der startede i vikararbejde fra ledighed i første kvartal af 2017, efter ni måneder, var i almindeligt arbejde, ustøttet beskæftigelse, forsat vikararbejde eller anden selvforsørgelse. Af de resterende var 35 procent i støttet beskæftigelse, mens de resterende var på offentlig forsørgelse. Undersøgelsen er foretaget af Beskæftigelsesministeriet.

"Vikarbureauer kan være en god indgang til mange ledige, der har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Man får både erhvervserfaring, og samtidig muligheden for at vise en arbejdsgiver, hvad man duer til. Det resulterer for mange i efterfølgende job," siger sekretariatschef i Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv, Jakob Tietge.

Undersøgelsen viser også, at hele fire procent af alle lønmodtagere i 2017, på et eller andet tidspunkt i løbet af året, arbejde gennem et vikarbureau – svarende til 120.000 personer. Mange arbejdede dog kun som vikar i en kortere periode, før deres ansættelse ændrede sig.

Jakob Tietge tilføjer desuden: "Det viser, at vikararbejde for mange er et skridt på vejen i deres arbejdsliv. Der er stor gennemstrømning i branchen, hvilket er helt naturligt i en branche med midlertidige ansættelser. Men den rekordhøje vikarbeskæftigelse, der aldrig har været højere i Danmark, viser, at vikarerne er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og samtidig selv kan bruge erfaringerne fra vikararbejde videre i deres arbejdsliv".

Dit personlige valg

Som vikar ved Ramsdal Profil Match får du mere end blot et arbejde. Du får et personligt forløb. For at kunne finde den stilling, og de behov, der passer til netop dig, skal du til samtale på et af vores kontorer. Her vil du have en personlig samtale med en af vores dygtige og engagerede konsulenter, så vi kan tilpasse vores tilbud til dig. Denne personlige proces og arbejdsgang sikrer, at du får det arbejde, der passer bedst til dig.

Du kan se et udvalg af vores ledige stillinger og de tilhørende ansøgningsprocedurer her, mens du kan oprette dig i vores system her.

Husk at du altid kan besøge vores kontorer til en personlig screening – du skal blot medbringe dit CV.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på det pågældende kontor.