Fuldtid Print

Svejser med TIG erfaring

For vores kunde i Kolding, søger Ramsdal Profil Match en dygtig svejser til at indgå i deres team.

Dit nye job

Du kommer til at indgå i virksomhedens produktionsteam, som står for konstruktion af de forskellige emner, der sælges i virksomheden.

Hovedsagligt vil du komme til at arbejde med opbygning af køle- og varmevekslere. Det du vil skulle svejse er plade inddelinger til vekslerne, som svejses i tyndplade titanium. 

Der er tale om et Try & Hire-forløb, hvor du de første tre måneder er ansat som vikar, herefter underskriver du en permanent kontrakt med virksomheden. Arbejdstiderne er mandag-torsdag kl. 07:00-15:30 og fredag kl. 06:55-12:00

I virksomheden arbejdes der i projekter. Overstående er projektet for de første 13 uger af din ansættelse, herefter vil du fortsætte på et nyt, lignede projekt. Grundet projektarbejdet, kan der i perioder forekomme overarbejde for at nå deadlines.  

Opstart: Hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at få sendt din ansøgning.

Hvem er du?

For at blive en del af dette stærke team, lægges der vægt på at du:

  • Har erfaring med smede/svejse arbejde – herunder TIG svejsning
  • Har certifikat; TIG-svejsning proces 141
  • Er ansvarlig, arbejdsom og en selvstarter
  • Er fleksibel, hjælpsom og en god kollega

Virksomheden

Vores kunde er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 1984. Siden er virksomheden ekspanderet og har nu kontorer i hele verden. Virksomheden producerer specialfremstillede varmevekslere, og har stor succes med at udvikle nye produkter, som supportere varmevekslerne, f.eks. pumper. 

I virksomheden er der en god og sund arbejdsmoral, og medarbejderne trives. Der sættes stor pris på ansvarlighed, arbejdsomhed og engagement – og medarbejderne værdsættes for deres arbejdsindsats og loyalitet til firmaet. Det er et team af proaktive og selvkørende medarbejdere, som forstår at stå sammen for at få arbejdet udført og videreføre virksomhedens succes.

Ansøgning

For at søge stillingen kan du oprette en profil på vores hjemmeside https://ramsdalpt.peopletrust.dk/candidate/ og tilføje dit CV og ansøgning. Du kan også sende os en videoansøgning eller dit CV med billede til kolding@profilmatch.dk mærket "Svejser Kolding".

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 30 17 34 55.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.