Fuldtid Print

Sales Consultant - til Sjælland

Vi søger en ambitiøs og knalddygtig Sales Consultant til Sjælland. Du skal være vild med at sætte dig ind i kundernes forretning, du skal være uofficiel verdensmester i at dele din viden om kunderne med os, dine kommende kollegaer, og du skal med dit vindende væsen, engagement og din strukturerede måde at arbejde på, opnå succes sammen med os.


Vi vil skabe noget større – og du skal med!

Dit kommende job

Du kommer til at operere på Sjælland, hvor du opsøger nye kunder, mødebooker og afholder kundemøder. Du vil have base på et af vores kontorer i Region Hovedstaden. Herfra planlægger du din næste indsats, sparrer og finder løsninger med dine kollegaer. Arbejdsdagene foregår i et højt tempo og med et tilsvarende humør. De er travle og fyldt med stor motivation. Når succeserne fejres, er det med hænderne over hovedet! Sammen.

Du vil blive en del af et salgsteam, der gradvist bliver større og større. På Sjælland vil du arbejde tæt sammen med to andre sælgere, og du vil få yderligere to tætte kollegaer, der afdækker Fyn og Jylland, hvor vi lige nu søger endnu en. Du vil samarbejde, idéudvikle og sparre tæt med Sales Manager, Jonas Valgrind.

Du skal sælge det faktum, at arbejdsmarkedet er omskifteligt og at det derfor er en kæmpe fordel, at ansætte og arbejde med vikarer, der som resultat øger fleksibiliteten i en hvilken som helst virksomhed. Problemstillingerne er individuelle og vi kan levere fleksible bemandingsløsninger til vores kunder inden for lager, produktion og håndværksfaget.

Du skal have erfaring fra branchen og en brændende sælger i maven. Du skal være klar på en udfordring og klar til at bidrage med både gå-på-mod og humor.

Din baggrund for at søge jobbet:

  • Du er mål- og resultatorienteret
  • Du er netværksopbygger med gode kommunikationsevner
  • Du er proaktiv, selvstændig og løsningsorienteret
  • Du trives i et stærkt konkurrencepræget marked

Følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra branchen
  • Du skal kunne planlægge din egen hverdag og have erfaring med dette
  • Du har et højt skriftligt niveau og kommunikerer med kunderne professionelt
  • Gode engelskkundskaber
  • Du forstår at arbejde med CRM

Du tilbydes:

  • Et attraktivt og varieret job med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed, som er i gang med store forandringer
  • En arbejdsplads hvor vi sætter en stolthed i at forstå kundernes behov
  • En arbejdsdag i et teamwork med fantastiske kollegaer, som sætter en ære i at være de bedste
  • Gode muligheder for at præge dit job
  • En lønpakke, der honorerer dit ansvar og dine evner til at skabe gode resultater qua en attraktiv bonusordning
  • Telefon og PC

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette!

Interesseret?

Er du interesseret i at søge jobbet, er du velkommen til at sende ansøgning og CV til tanja.ans@profilmatch.dk. Mærk ansøgningen "Sale".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tanja Dybdal på +45 81 10 34 27.

Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, hvorfor vi ikke arbejder med ansøgningsfrist. Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere oplysninger om, hvor i processen vi befinder os.