Fuldtid Print

Projekterende bygningskonstruktør eller ingeniør

Pålsson Arkitekter AS har over 30 års erfaring med en bred vifte af rådgivningsopgaver indenfor energi- og boligrenovering, nybyggeri, transformation samt fremtidssikring af eksisterende boligbebyggelser og uderum.

 

Pålsson Arkitekter AS vækster og søger nye medarbejdere. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for renovering og modernisering, nybyggeri og transformation.Vi har travlt, med flere spændende projekter på vej, og søger derfor tre nye kollegaer til at indgå i livet på tegnestuen. Udover en Projekterende medarbejder, søger vi også en Byggeleder og en Kommunikationsmedarbejder – se gerne særskilte jobannoncer.

Projekterende medarbejder:
Tænder du på at arbejde med projektering af byens rum og original arkitektur, og vide at dit arbejde er med til forøge livskvalitet og glæde for mennesker i de bygninger som du sætter dit aftryk på? Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt i tegnestuens ”maskinrum” og kommer til at arbejde med projektering af større og mindre byggeprojekter. Arbejdet er afvekslende og spænder over tegning, design- og projektering, udarbejdelse af beskrivelser m.v. Herudover har vi ambitioner om, at du skal indgå i vores team af byggetekniske specialister, som står for vidensdeling og –indsamling på tegnestuen – og dermed sikre at tegnestuen er helt i front med nye standarder og byggetekniske forhold. Nøgleordene er alsidighed, høj faglighed og selvstændigt ansvar. Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger og eksternt med kunder, leverandører, samarbejdspartnere m.v.


Dine kvalifikationer:
-Du har en relevant byggeteknisk uddannelse (f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende)
- Du har min. 3 års erfaring med projektering, gerne indenfor renovering eller nybyggeri af boliger
- Du er superbruger i AutoCAD og har gerne et godt kendskab til Revit
- Du har en god byggeteknisk forståelse
- Du har gode kommunikationsevner på dansk - både skriftligt og mundtligt
- Du brænder for projektering og projektstyring
- Du har eventuelt en håndværksmæssig baggrund


Vi tilbyder:
Et udfordrende job i en ambitiøs virksomhed med klare mål og et kompetent og motiverende arbejdsmiljø. Hos Pålsson Arkitekter får du stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og får gode muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt. Vi har en dynamisk og agil organisation som giver korte beslutningsprocesser. Du får et stort grundlag for selv at tage beslutninger, og ikke skulle vente på en langtrukken procedure. Vi vægter arbejdsglæde højt og understøtter og udvikler hinanden gennem vidensdeling, program for efteruddannelse, inspirationsrejser, faglig sparring og godt samarbejde. Som ny medarbejder bliver du del af et humoristisk og meget kompetent team på 15 ildsjæle. Vi tilbyder en attraktiv løn og pension, afstemt efter kvalifikationer. Du får en arbejdsuge på 37 timer inkl. betalt frokost. Arbejdsugen afsluttes med en kort fredag, som ofte kombineres med hyggelige og sjove firmaarrangementer.


Ansøgning:
Ramsdal Profil Match Rekruttering assisterer ved udvælgelsen og vil varetage alle henvendelser vedr. stillingen. Fremsend en motiveret ansøgning med vedhæftet CV og billede, mærket ”Pålsson Projekterende” til: nytjob@profilmatch.dk. Hvis du har spørgsmål ringer du til Chefkonsulent hos Ramsdal Profil Match Rekruttering, Mikkel Kornerup på telefon: 2753 2719. Vi tager løbende relevante ansøgere ind til samtale.

Pålsson Arkitekter AS har over 30 års erfaring med en bred vifte af rådgivningsopgaver indenfor energi- og boligrenovering, nybyggeri, transformation samt fremtidssikring af eksisterende boligbebyggelser og uderum. Vi leverer kvalificeret arkitekt- og byggeteknisk rådgivning til en lang række af almene, offentlige og private kunder og udfører såvel arkitektsom totalrådgivning i tæt samarbejde med anerkendte ingeniørfirmaer. Vi vægter respekten for den eksisterende bygningsmasse højt i vores arkitektoniske tilgang og er stærke i samspillet mellem bygherre, slutbrugere og øvrige samarbejdspartnere i byggeprocessen.