Fuldtid Print

KUNDESERVICEMEDARBEJDER  –  problemknuser som bevarer overblikket

Vil du være del af en global virksomhed i konstant udvikling med en samlet koncern omsætning på 17 milliarder SEK. Loomis Danmark, beliggende i Taastrup, søger en detaljeorienteret og robust kundeservicemedarbejder, som sammen med sine 5 kollegaer kan levere en enestående kundeserviceoplevelse.

Loomis Danmark er del af en international koncern, som tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering til detailhandlen, banker og sparekasser. I august 2016 købte Loomis BKS og skabte hermed Danmarks førende leverandør af kontanthåndtering.

Kundeserviceafdelingen, er ”one point of contact” for kunderne og har dermed nøglerollen i det produkt som Loomis Danmark A/S tilbyder sine kunder. Kontakten til Loomis skal være så effektiv og positiv som muligt, så både kunder og medarbejdere oplever service og kvalitet i topklasse.

Din hovedopgave bliver at sikre levering af det ønskede serviceniveau samt løbende medvirke til at øge standarden.

Om jobbet

Med reference til Kundeservicechefen vil du være bindeledet mellem Kunder, Salg, Finans og Operationen. I en afdeling, hvor opgaverne er varierede og udfordringerne ofte komplekse, er det vigtigt, at du motiveres af et højt arbejdstempo. Du vil få solid viden om virksomhedens kunder samt aftaler og vil med grundlag i dette bestride følgende opgaver:

  • Telefonbetjening
  • Mailbesvarelse
  • Problemknuser for kunderne
  • Oprettelse samt On-Boarding af kunder
  • Assistere øvrige interne afdelinger med løsninger
  • Videreformidling af fuld information om kunder til Salg og Operation
  • Indgå i ad hoc projekter 

Serviceminded med gåpåmod

Til en travl og udfordrende hverdag, søger vi en person, som er positiv og formår at holde gejsten oppe, når bølgerne går højt.  Dine opgaver kan kræve længerevarende undersøgelsesarbejde, så det er vigtigt, at du er ansvarlig, griber boldene og ikke slipper dem før alt er løst.

Om dig:

  • Du trives med at have gang i mange opgaver på samme tid, uden at miste overblikket
  • Du er afbalanceret og indgyder troværdighed samt tillid
  • Du er fleksibel, detaljeorienteret og omstillingsparat
  • Du er en dygtig kommunikator, der evner at bygge og vedligeholde stærke relationer med kunder samt på tværs af organisationen
  • Du har god forståelse for økonomi og tal

Din baggrund

  • Du har mindst 3-5 års erfaring fra et kundeservice miljø
  • Du har indgående kendskab til Microsoft Office pakken
  • Du har indgående erfaring med ordresystemer, webportaler og telefonsystemer
  • Du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundligt

People – Service – Integrity

I Loomis arbejdes der målrettet med at udvikle kvalitetsbevidste mennesker, som behandler alle med respekt. Loomis stræber efter den højeste kvalitet, fornyelse og værdi samt at leve op til kundernes forventninger. Der arbejdes ærligt, nærværende og med høje normer.

Du vil blive en del af et tempofyldt og ærekært miljø, hvor dine kollegaer er direkte, hjælpsomme, har humor og udviser stor respekt for hinanden. Resultatet er bl.a. høj anciennitet hos Loomis medarbejdere samt rivende vækst i Loomis’s kundegrundlag.

Udover dette tilbydes du:

  • Muligheden for at være en del af samt forme, verdens bedste kundeserviceafdeling
  • Stor frihed og tillid under ansvar
  • En alsidig og dynamisk hverdag
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer

Opstart: 1.september 2017. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Arbejdstid: Mandag til fredag 08.00-16.00. Hver 4. uge arbejdes der 07.00-15.00.

Ansøgning

Ramsdal Profil Match udfører rekrutteringsprocessen på vegne af Loomis Danmark. Er du den kandidat, vi søger efter? Send din ansøgning, CV og billede til karriere@profilmatch.dk. Du er velkommen til at supplere med en videoansøgning. Mærk ansøgning ”Kundeservicemedarbejder”. Der indkaldes løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ramsdal Profil Match, Tanja Dybdal på 81 10 34 27.

Vi gør opmærksom på, at ansættelse i Loomis Danmark bl.a. er betinget af, at du ikke er registeret i RKI, og at du kan godkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.